En totalrenovering er mere end bare nye vægge og et smart køkken. Det handler om at tage jeres hus og forvandle det til et hjem, der passer præcis til jer. Det er en kæmpe proces, men for mig starter det hele med noget så simpelt som en ærlig snak om, hvad der fungerer – og især, hvad der ikke fungerer – i jeres hverdag.
Fra boligdrøm til konkret byggeplan
Som direktør i KK Bygningsentreprise ser jeg det igen og igen: Folk har store drømme for deres bolig, men de ved simpelthen ikke, hvor de skal gribe fat. Processen kan virke helt uoverskuelig. Men bare rolig. Det hele starter ikke med budgetter eller håndværkere, men ved jeres eget spisebord.
Før vi overhovedet begynder at tale om materialer og tidsplaner, skal vi have styr på det allervigtigste: jeres reelle behov. Mange begår den fejl, at de springer direkte til inspirationsbilleder fra boligmagasiner uden at stoppe op og tænke over, hvilke konkrete problemer renoveringen egentlig skal løse.
Find ud af, hvad der irriterer jer i hverdagen
Det lyder måske lidt negativt, men den bedste start er at lave en liste over alt det, der frustrerer jer ved jeres nuværende bolig. Det er en utrolig effektiv øvelse, som jeg altid anbefaler.
Gå en tur gennem huset, og vær helt ærlig. Spørg jer selv:
- Hvor mangler vi plads? Er det rodet i entréen, fordi der ikke er plads til overtøj? Er køkkenbordet altid fyldt, fordi der mangler opbevaring?
- Hvor opstår der kø? Er der kamp om det ene badeværelse om morgenen? Kommer alle i vejen for hinanden i den smalle gang?
- Hvilke rum føles bare forkerte? Er stuen for mørk? Føles køkkenet isoleret fra resten af huset, så man altid står alene med madlavningen?
- Hvad fungerer dårligt rent praktisk? Mangler der stikkontakter ved sofaen? Er belysningen elendig? Trækker det fra vinduerne?
Den liste er guld værd. Den tager jer fra en vag drøm om "noget pænere" til en liste med helt konkrete problemer, som en renovering kan og skal løse. For mig som fagmand er det netop de frustrationer, der viser, hvor vi skal sætte ind for at skabe ægte forandring for jer.
En vellykket totalrenovering handler ikke kun om at skabe et smukt hjem. Den løser hverdagens små og store problemer og skaber et hjem, der fungerer for dem, der bor i det.
Lav en prioriteret ønskeliste
Når I har listen med frustrationer, kan I begynde at vende den til positive ønsker. "Badeværelset er for lille og slidt" bliver til "Vi ønsker et nyt, rummeligt badeværelse med plads til opbevaring". "Køkkenet er afskåret fra stuen" bliver til "Vi drømmer om et stort køkken-alrum, hvor vi kan være sammen som familie".
Nu kommer den svære del: prioritering. Hvad er absolut nødvendigt (need-to-have), og hvad er rart at få med (nice-to-have)? Det er altafgørende at få styr på det, inden vi begynder at tale budget. Måske er et ekstra toilet vigtigere end drømmen om et snedkerkøkken, når det kommer til stykket. At kende jeres prioriteter fra start gør alle de efterfølgende beslutninger meget nemmere.
Husk at tænke langsigtet
En totalrenovering er en af de største investeringer, I kommer til at lave. Derfor er det klogt at kigge fremad. Det handler ikke kun om, hvorvidt familien vokser eller bliver mindre – det handler også om husets generelle sundhed og driftsøkonomi.
Tænk over disse ting allerede nu:
- Energirenovering: Når vægge og tag alligevel er åbne, er det oplagt at efterisolere. Nye, energirigtige vinduer kan spare jer for mange penge på varmeregningen i årtier.
- Fremtidssikring: Skal der trækkes kabler til stabilt internet på hjemmekontoret? Skal der forberedes til en elbil-lader i garagen?
- Vedligehold: Nogle materialer kræver mere pleje end andre. Overvej, hvor meget tid I reelt gider bruge på at male træværk eller behandle gulve i fremtiden.
Den indledende snak om behov, ønsker og frustrationer er uden tvivl den vigtigste fase i hele projektet. Det er her, I lægger fundamentet, der sikrer, at I ikke bare ender med et nyt hus, men med jeres nye hjem.
Sådan får I styr på budget og finansiering
Når I har fået styr på jeres ønsker og behov, kommer vi til den del, som mange frygter: økonomien. Men se budgettet som jeres bedste ven i projektet. Det er ikke en stopklods for jeres drømme – tværtimod. Et gennemtænkt budget er det, der sikrer, at drømmene rent faktisk kan blive til virkelighed, uden at I mister nattesøvnen.
Uden et realistisk budget er det som at sejle uden kompas. Risikoen for, at projektet løber løbsk og ender i frustration og økonomiske kvaler, er simpelthen for stor.
Hvad skal der stå i budgettet?
Et godt budget er meget mere end bare et stort, rundt tal. Det handler om at bryde hele renoveringen ned i mindre, overskuelige bidder. På den måde får I det fulde overblik fra start.
Typisk vil jeres budget indeholde disse store poster:
- Løn til håndværkere: Ofte den tungeste post. Her er alt fra tømrer og murer til elektriker, VVS-installatør og maler.
- Materialer: Her er alt fra det "usynlige" som gipsplader og isolering til det, I ser hver dag – gulve, fliser, køkken og armaturer. Priserne svinger enormt, så jeres valg her har kæmpe betydning.
- Tilladelser og rådgivning: Gebyrer til kommunen for byggetilladelse og eventuelt honorar til en ingeniør eller arkitekt.
- Midlertidig bolig: Skal I have totalrenoveret, kan I sjældent bo i huset imens. Husk at regne udgiften til genhusning med.
Det kan virke overvældende, men det er alt arbejdet værd. For at give jer en fornemmelse for de forskellige priser, har vi samlet nogle eksempler på, hvad det koster at renovere et hus.
Den vigtigste regel af dem alle
Nu kommer det nok vigtigste råd, jeg overhovedet kan give: Sæt altid 10-15 % af den samlede byggesum til side til uforudsete udgifter. Jeg har endnu ikke oplevet en totalrenovering – især af ældre huse – hvor der ikke dukker en overraskelse op.
Det kan være alt fra en skjult fugtskade i kælderen til ulovlige elinstallationer, man først opdager, når loftet er brudt ned. Man kan ikke forudse den slags, men man skal have penge til at håndtere det. En buffer er jeres økonomiske sikkerhedsnet.
Et budget uden en buffer til uforudsete udgifter er ikke et budget. Det er en ønskeseddel. Ro i maven kommer, når man ved, at der er plads til at løse de problemer, der uundgåeligt opstår undervejs.
Hvordan skal festen betales?
Når budgettet ligger klar, melder det næste store spørgsmål sig: Hvor skal pengene komme fra? For de færreste har beløbet stående på kontoen, så der skal typisk findes finansiering. Her er de mest almindelige veje at gå:
Realkreditlån: Har I allerede friværdi i boligen, er et tillægslån i realkreditforeningen ofte den billigste løsning. Renten er typisk lav, men det kræver, at banken kan se, at renoveringen vil øge boligens værdi tilsvarende.
Byggelån: Dette er et midlertidigt lån i banken, som I trækker på, i takt med at håndværkerregningerne lander. Når byggeriet er færdigt, og husets nye værdi er fastslået, bliver byggelånet typisk lagt om til et realkreditlån. Renten er højere, så målet er at få det omlagt så hurtigt som muligt.
Opsparing: Hvis I har pengene selv, undgår I renter og gebyrer. Til gengæld binder I en stor del af jeres formue i mursten, hvilket giver mindre fleksibilitet.
Uanset hvad I hælder til, så tag en snak med jeres bankrådgiver tidligt i processen. Et detaljeret budget og en klar projektbeskrivelse viser, at I har styr på sagerne, og det gør banken langt mere tryg ved at låne jer pengene.
Husk på, at en renovering er en investering i jeres fremtid, især i Storkøbenhavn. Med boligpriser i Gentofte på 85.343 kr./m² og i København på 76.724 kr./m², vil en veludført renovering ofte give en markant værdistigning. Det understreges af, at de generelle omkostninger til boligbyggeri oplevede et lille fald på -0,3 % i tredje kvartal af 2025. Se flere tal om huslejeudvikling og boligmarkedet i denne analyse fra Lån & Spar Bank.
Få styr på byggetilladelser og reglerne
Papirarbejde og regler er nok den mindst spændende del af en totalrenovering. Men se det sådan her: Byggetilladelser er jeres garanti for, at projektet bliver sikkert, lovligt og holder sin værdi i fremtiden. Som jeres entreprenør ser jeg det som min opgave at guide jer trygt igennem hele processen.
Mange tror, man kun skal have fat i kommunen, hvis man bygger en helt ny tilbygning. Sandheden er, at selv mindre indgreb i dit hus kan kræve en tilladelse. Det handler om at sikre alt fra husets bærende konstruktioner og brandsikkerhed til det samlede udtryk i nabolaget.
Hvornår skal I have fat i kommunen?
Reglerne kan svinge lidt fra kommune til kommune, men der er nogle klare situationer, hvor I altid bør tjekke, om der skal en byggetilladelse til.
Som en god tommelfingerregel gælder det, hvis I vil:
- Rive en bærende væg ned: Dette er en klassiker. At fjerne en bærende væg uden de rigtige beregninger og en godkendelse er ikke bare ulovligt – det er direkte farligt for husets stabilitet.
- Ændre på husets ydre: Planlægger I et stort, nyt vinduesparti, en kvist, eller vil I skifte facadens materiale? Så skal I som regel have en godkendelse først.
- Udvidelse af boligarealet: Her taler vi ikke kun om en tilbygning. Hvis I inddrager et loftsrum, en kælder eller en garage til beboelse, tæller det også som en udvidelse af arealet og kræver næsten altid en tilladelse.
- Etablere et nyt badeværelse: Skal I lave et badeværelse i et rum, der ikke tidligere har været vådrum (som f.eks. et gammelt kontor), skal det anmeldes til kommunen.
Alt for ofte hører jeg sætningen: "Vi gør det bare". Men konsekvenserne ved ulovligt byggeri kan være enorme. I værste fald kan kommunen kræve, at alt bliver revet ned og ført tilbage til det oprindelige – for jeres egen regning.
En byggetilladelse er ikke bare en træls forhindring. Se den som en kvalitetssikring, der beskytter værdien af din bolig og sikrer, at alt er lavet efter bogen.
Hvilke dokumenter skal I bruge?
Når I søger en byggetilladelse, skal kommunen bruge en del dokumentation for at vurdere projektet. Det er tit her, det bliver uoverskueligt for boligejere, og hvor professionel hjælp virkelig kan betale sig.
Typisk skal I have styr på følgende:
- Tegningsmateriale: Plantegninger, snittegninger og facadetegninger, der viser både huset nu og de ændringer, I ønsker.
- Statisk dokumentation: Især når I ændrer på bærende konstruktioner, skal en ingeniør levere beregninger, der viser, at huset stadig er stabilt.
- Fuldmagt: Hvis en rådgiver eller jeres entreprenør skal søge på jeres vegne.
- Andre relevante oplysninger: Det kan være alt fra materialebeskrivelser og energiberegninger til en teknisk beskrivelse af arbejdet.
At få samlet alt det materiale kan føles som en kæmpe opgave. Derfor er mit bedste råd altid: Få en arkitekt, bygningskonstruktør eller jeres totalentreprenør med på holdet så tidligt som muligt. Vi har prøvet det før og ved præcis, hvad kommunen har brug for at se. Det sparer jer for tid, frustrationer og afvisninger.
Det er også værd at huske på, at en totalrenovering af et hus har en større betydning. I Danmark er renovering af vores eksisterende bygninger en helt afgørende del af den grønne omstilling. Særligt i Storkøbenhavn, hvor vi bor tættere og tættere, er der et stigende fokus på at renovere frem for at rive ned. Renovering udleder markant mindre CO2 end nybyggeri, som skaber enorme mængder affald. Du kan læse mere om de nationale strategier for renovering hos Energistyrelsen.
Sådan vælger I den rigtige entreprenør – den vigtigste beslutning i jeres projekt
Hvis der er én beslutning, der kan gøre jeres totalrenovering til en drøm eller et mareridt, så er det valget af entreprenør. Alle de andre valg om materialer og design er selvfølgelig vigtige, men det er jeres entreprenør, der skal føre det hele ud i livet. Det er dem, I stoler på med nøglerne til jeres hjem.
Det handler om meget mere end bare at finde den billigste pris. I leder efter en partner, I kan have tillid til, og som forstår, hvad I drømmer om. Den relation er fundamentet for, at projektet kommer sikkert i havn.
Få styr på entrepriseformerne
Inden I begynder at indhente tilbud, er det en god idé at forstå, hvilken type samarbejde der passer bedst til jer. Der findes grundlæggende tre modeller, og jeres valg har stor betydning for, hvor meget I selv skal være involveret.
For at gøre det nemt at overskue, har vi samlet de tre mest almindelige modeller i en tabel. Den giver et hurtigt overblik over fordele og ulemper, så I kan se, hvad der giver mening for jer og jeres projekt.
Sammenligning af entreprisemodeller
En oversigt over de tre mest almindelige entreprisemodeller, der viser fordele og ulemper for boligejeren, så I kan træffe det rigtige valg for jeres projekt.
| Entrepriseform | Jeres rolle som bygherre | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| Fagentreprise | Projektleder. I indgår selvstændige aftaler og koordinerer alle håndværkere (tømrer, VVS, elektriker osv.). | Potentielt billigere. Fuld kontrol over valg af håndværkere. | Kræver stor byggeteknisk indsigt. Ekstremt tidskrævende. I bærer ansvaret for koordinering og forsinkelser. |
| Hovedentreprise | I har én aftale med ét firma (hovedentreprenøren), som styrer og koordinerer alle andre håndværkere. | Én kontrakt og én kontaktperson. Ansvaret for byggeprocessen er placeret ét sted. God balance mellem kontrol og tryghed. | I skal typisk selv sørge for tegninger og byggetilladelse. Lidt dyrere end fagentreprise. |
| Totalentreprise | Minimal. I har én kontrakt med ét firma, der står for alt: fra tegninger og byggetilladelse til det færdige byggeri. | Maksimal tryghed og minimal involvering. Én samlet pris og tidsplan. Ansvaret er 100% placeret hos entreprenøren. | Den dyreste løsning. Mindre fleksibilitet til at ændre undervejs. |
For de fleste, der skal total renovere hus, er hoved- eller totalentreprise klart den bedste løsning. Det sikrer, at ansvaret er samlet ét sted, så I ikke selv ender med at skulle agere byggeleder mellem frustrerede håndværkere.
Vil I vide endnu mere om, hvad der gemmer sig bag begreberne, kan I få alle detaljerne i vores guide om de forskellige entrepriseformer.
De rigtige spørgsmål, I skal stille
Når I mødes med mulige entreprenører, skal I bruge tiden på at mærke efter, om kemien og professionaliteten er i orden. Kom forberedte, og vær ikke blege for at stille de kritiske spørgsmål.
Her er min personlige tjekliste til det første møde:
- Referencer: Har I 2-3 lignende projekter, I har lavet for nylig? Må jeg få lov at ringe til en af jeres tidligere kunder?
- Forsikring: Er I dækket af en professionel ansvarsforsikring og en garantiordning som f.eks. Byg Garanti? Det er jeres sikkerhedsnet.
- Tidsplan: Hvad er en realistisk tidsplan for mit projekt? Og hvordan håndterer I det, hvis der opstår forsinkelser?
- Ekstraarbejde: Hvordan aftaler og prissætter vi arbejde, der kommer til undervejs? En klar proces her er guld værd for at undgå konflikter.
- Kommunikation: Hvem bliver min faste kontaktperson? Hvordan holder vi løbende kontakt, f.eks. med faste byggemøder?
En professionel entreprenør tager godt imod jeres spørgsmål. Det viser, at I er seriøse og engagerede bygherrer, og det sætter vi pris på.
Hold øje med de røde flag. Hvis en entreprenør presser på for en hurtig underskrift, taler grimt om konkurrenter eller tøver med at vise forsikringspapirer, så er det tegn på, at I bør lede videre.
Sammenlign tilbud med fornuft, ikke kun med lommeregneren
Når I modtager tilbuddene, så lad være med at stirre jer blinde på prisen. Det billigste tilbud er sjældent det bedste.
Et urealistisk lavt tilbud kan betyde ringere materialer, skjulte omkostninger (som f.eks. affaldshåndtering) eller i værste fald være et tegn på, at firmaet er i økonomiske problemer.
Se i stedet efter, om tilbuddet er specificeret og let at forstå. Er alle materialer og arbejdsprocesser beskrevet? En detaljeret aftale er jeres bedste værn mod dyre overraskelser og fundamentet for et godt samarbejde.
I sidste ende er valget af entreprenør en kombination af fakta og mavefornemmelse. I skal føle jer trygge ved, at firmaet både har de faglige evner og respekten for jeres hjem. Den tillid er den allervigtigste byggeklods i jeres projekt.
Nu går byggeriet i gang: fra byggeplads til færdigt hjem
Når kontrakten er på plads og tilladelserne er i hus, forvandles jeres hjem til en aktiv byggeplads. Det kan godt virke overvældende, når larm og støv fylder hverdagen, men bare rolig – bag det hele ligger en minutiøst planlagt proces, som vi styrer med sikker hånd.
At koordinere et byggeprojekt er som at lægge et kæmpe, logistisk puslespil. Det handler om at få de rigtige folk ind på de rigtige tidspunkter, så flowet er effektivt, og vi undgår dyr spildtid. Lad mig give jer et kig ind i maskinrummet og vise, hvordan planen bliver til virkelighed.
Første skridt: nedrivning og afdækning
Det hele starter med, at vi river ned. Det er uden tvivl den mest larmende og støvede del af projektet, men det er også her, man for alvor ser, at der sker noget. Gamle køkkener, slidte gulve, badeværelser og måske en væg eller to ryger ud.
Men det handler om meget mere end bare at svinge en mukkert. Det er også her, husets skjulte hemmeligheder kommer frem i lyset. Finder vi ulovlige elinstallationer bag en gipsvæg? Eller dukker der en gammel fugtskade op, når tapetet fjernes?
Det er præcis i de situationer, at bufferen i budgettet virkelig viser sit værd. Den giver os roen til at håndtere uforudsete problemer ordentligt fra bunden, uden at hele tidsplanen og økonomien vælter.
Rækkefølgen af håndværkere er nøglen til succes
Når alt det gamle er væk, begynder genopbygningen. Og her er rækkefølgen, håndværkerne kommer i, fuldstændig afgørende. At styre det flow er en af mine vigtigste opgaver som projektleder. En forkert rækkefølge kan nemlig skabe flaskehalse, forsinkelser og en masse frustration.
Typisk følger vi en velprøvet plan:
- De grove fag først: Tømreren og mureren bygger nye vægge og laver grundlæggende konstruktioner. Samtidig trækker elektrikeren og VVS-installatøren rør og kabler i vægge og gulve, inden det hele bliver lukket til.
- Lukning af flader: Når installationerne er på plads, lukkes vægge og lofter med gips, vægge pudses op, og nye døre og vinduer monteres.
- Fokus på vådrum: Badeværelset får nu fuld opmærksomhed. Vådrumsmembranen skal påføres og have tid til at tørre helt. Det er en kritisk proces, man ikke må skynde sig igennem.
- Finish og overflader: Nu bliver det for alvor pænt. Maleren spartler og maler, gulvene bliver lagt, og tømreren monterer lister og paneler. Køkkenet bliver også sat op i denne fase.
- De sidste installationer: Til allersidst kommer elektrikeren og VVS’eren tilbage for at montere stikkontakter, lamper, vandhaner og toiletter.
Dette koordineringsarbejde er simpelthen hjertet i en vellykket renovering. Det er her, en erfaren entreprenør for alvor gør en forskel.
En god projektleder er som en dirigent for et orkester. Hver håndværker skal spille på det helt rigtige tidspunkt for at skabe et harmonisk resultat. Uden dirigenten ender det bare i larm.
Jeres rolle som bygherre undervejs
Selvom vi styrer slagets gang, er I som bygherrer stadig en central del af processen. Det er trods alt jeres hjem. Min erfaring siger mig, at faste byggemøder er den absolut bedste måde at sikre, at I føler jer trygge og velinformerede.
Sæt tid af til et ugentligt møde på byggepladsen med jeres projektleder. Her snakker vi om, hvad der er sket, hvad der skal ske, og får afklaret alle spørgsmål. Det er også her, vi tager de små, løbende beslutninger – som for eksempel den helt præcise placering af en stikkontakt.
For at et projekt, hvor man vil total renovere hus, skal lykkes, er god koordinering altafgørende for at holde budget og tidsplan. Ny data viser, at priserne på håndværk, som f.eks. tømrerarbejde, er steget til indeks 120,8 i 2025 (med 2015 som udgangspunkt). Alligevel er renovering ofte en rigtig god investering for Danmarks 1.751.761 enfamiliehusejere sammenlignet med at bygge nyt. Du kan dykke ned i de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Aflevering: når drømmen bliver til virkelighed
Når den sidste håndværker har pakket bilen, og rengøringen er klaret, kommer det øjeblik, vi alle har ventet på: afleveringen.
Her mødes vi i jeres forvandlede hjem og går det hele igennem fra A til Z. Vi tjekker, at alle funktioner virker, kigger overfladerne efter for fejl og sikrer os, at alt er præcis, som vi aftalte. Skulle der være småting, der skal rettes, skriver vi det ned i en afleveringsprotokol og aftaler, hvornår det bliver udbedret.
Først når I er 100 % tilfredse, og alt er godkendt, anser vi vores arbejde for færdigt. For mig personligt er det bedste ved en aflevering at se glæden i jeres øjne. Det er her, alt det hårde arbejde for alvor giver mening, og I endelig kan tage jeres nye hjem i brug.
De spørgsmål, jeg oftest får om totalrenovering
Når man står over for en totalrenovering, er det helt naturligt, at der dukker en masse spørgsmål op. Jeg har efterhånden været igennem processen utallige gange med boligejere i og omkring København, og det er ofte de samme bekymringer og overvejelser, der fylder.
Her har jeg samlet mine helt ærlige svar på de spørgsmål, jeg får igen og igen. Det er ikke teoretiske svar, men erfaringer trukket direkte ud af min hverdag på byggepladsen.
Hvor lang tid tager en totalrenovering egentlig?
Det er uden tvivl det, de fleste gerne vil vide. Svaret er selvfølgelig, at det kommer an på, hvor meget vi skal lave. Men for at give dig en konkret idé, så tager en komplet indvendig renovering af et almindeligt parcelhus på ca. 140 m² typisk mellem fire og seks måneder.
Det dækker over nye gulve, lofter, et spritnyt køkken og badeværelse, plus en fuld opdatering af el og VVS. Skal vi også i gang udvendigt med nyt tag, nye vinduer eller en facaderenovering, så skal du nok regne med seks til ni måneder.
Det allervigtigste er at lægge en realistisk tidsplan fra start og huske bufferen. Der opstår næsten altid uforudsete ting – om det er forsinkede materialer eller skjulte skader i husets gamle konstruktioner.
Hvad er den største fejl, folk begår, når de renoverer?
Den dyreste fejl, jeg ser folk lave, er uden sammenligning mangelfuld forberedelse. At springe ud i et kæmpe projekt med en løs plan og et alt for optimistisk budget er en direkte billet til stress, dårlige kompromiser og et budget, der løber løbsk. Hele fundamentet for en vellykket renovering bliver støbt i planlægningsfasen.
En anden klassiker er at gå blindt efter den billigste entreprenør. Man glemmer at tjekke referencer og opdager for sent, at tilbuddet var fyldt med huller. Et mistænkeligt billigt tilbud dækker næsten altid over manglende poster, dårligere materialer eller fravær af vigtige forsikringer.
Mit bedste råd er derfor helt enkelt: Brug tid på forberedelsen. Den tid, I investerer i at få styr på jeres behov, lægge et solidt budget og finde den rigtige samarbejdspartner, er den bedste investering i hele projektet.
Kan vi bo i huset, mens det bliver totalrenoveret?
Her er mit korte og ærlige svar: Nej. Lad være med at prøve. Jeg fraråder det altid på det kraftigste, for under en totalrenovering er dit hjem reelt en byggeplads. Det er hverken sundt, sikkert eller rart at bo i.
Prøv at forestille jer en hverdag med konstant byggestøv overalt, larm fra maskiner fra morgen til aften, og i lange perioder har I hverken køkken eller bad. Det slider en familie fuldstændig op. Samtidig ender det ofte med at forlænge byggeriet, fordi håndværkerne skal bruge tid på at tage hensyn.
Min klare anbefaling er altid at finde en midlertidig bolig. Sørg for at medregne udgiften til genhusning i dit samlede budget fra starten. Det giver ro i maven for jer og lader os håndværkere arbejde effektivt.
Hvor meget bør vi sætte af til uforudsete udgifter?
En tommelfingerregel, jeg altid bruger, er at lægge 10-15 % af den samlede byggesum til side til uforudsete udgifter. Det kan lyde af meget, men min erfaring siger, at det er nødvendigt – især i ældre huse.
Når vi først begynder at rive vægge og gulve ned, finder vi næsten altid et eller andet. Det kan være en skjult fugtskade, råd i en bjælke eller gamle, ulovlige elinstallationer, der skal laves om.
At have den buffer i budgettet giver en kæmpe tryghed. Den sikrer, at vi kan løse problemerne ordentligt, uden at hele projektet vælter, eller I bliver tvunget til at gå på kompromis med drømmekøkkenet. Se det som en forsikring mod søvnløse nætter.