Træterrasser København: Min guide til dit nye uderum

For rigtig mange københavnere er en træterrasse den ultimative drøm. Det er den bedste måde at udvide boligen med et ekstra rum på – et personligt fristed lige under åben himmel. Men for at drømmen ikke skal blive et mareridt, er det afgørende at starte rigtigt. Særligt her i byen, hvor pladsen er trang, og vejret kan være lunefuldt.

Sådan kommer du godt i gang med din drømmeterrasse i København

Som lokal tømrer i København, med base på Østerbro, har jeg efterhånden set det meste. Jeg har hjulpet familier over hele byen med at forvandle alt fra kedelige baggårde til uudnyttede tagflader til skønne uderum. Og én ting har jeg lært: En træterrasse er så meget mere end bare brædder på en ramme. Det er dér, du nyder morgenkaffen, dér du samler vennerne til grill, og dér du finder ro efter en lang dag.

Uanset om det er en lille, hyggelig oase i en etageejendom eller en stor tagterrasse med panoramaudsigt, har hver eneste placering sine unikke muligheder – og sine faldgruber. Derfor starter et godt projekt altid med at få styr på de helt grundlæggende ting først.

De første, afgørende overvejelser

Før vi overhovedet begynder at tale om træsorter, design og olie, er der tre helt centrale spørgsmål, jeg altid stiller mine kunder. Svarene danner hele fundamentet for resten af projektet.

• Solen og skyggen: Hvor er solen i løbet af dagen? Mange fokuserer kun på at fange så meget sol som muligt, men glemmer, at et svalt hjørne i skyggen kan være guld værd på en hed sommerdag. Prøv at lægge mærke til, hvordan solen bevæger sig over dit udeareal fra morgen til aften.

• Plads og funktion: Hvad skal terrassen reelt bruges til? Er det til store middagsselskaber med langbord? Skal der være plads til en grill, et par liggestole og børnenes soppebassin? Eller er det bare en lille, intim krog til to? Funktionen bestemmer både størrelse og form.

• Privatliv og udsyn: I en tæt by som København er naboerne sjældent langt væk. Hvordan kan terrassen placeres, så I undgår direkte indkig? Nogle gange kan et simpelt espalier, et par strategisk placerede plantekasser eller en diskret afskærmning gøre hele forskellen.

At få styr på de her tre punkter fra starten er den absolut bedste investering, du kan gøre i dit projekt. Det sikrer, at du ikke bare får en terrasse, der er pæn at se på, men en, der rent faktisk fungerer i jeres hverdag.

Overblik over dine vigtigste valg

Denne tabel giver et hurtigt overblik over de centrale beslutninger, du står overfor, når du planlægger en træterrasse i et bymiljø som København.

Beslutning	Nøglepunkter at overveje	Typisk for København
Placering	Solens bane, vindforhold, adgang fra boligen, indkig fra naboer.	Optimering af plads i baggårde, på altaner eller tagflader. Fokus på privatliv er essentielt.
Materiale	Hårdttræ (f.eks. ipé, cumaru) for holdbarhed, trykimprægneret for budget, komposit for minimal vedligeholdelse.	Ofte vælges hårdttræ eller varmebehandlet træ pga. det fugtige klima og ønsket om lang levetid.
Funktion	Spiseplads, loungeområde, plads til grill, børneleg, planter/højbede.	Multifunktionelle løsninger er populære. Indbygget bænk og plantekasser sparer plads.
Design	Størrelse, form, niveau, rækværk, belysning, afskærmning.	Designet skal ofte tilpasses eksisterende arkitektur og snævre rammer. Lodrette elementer (espalier) skaber rumfornemmelse.
Vedligeholdelse	Årlig rens og oliering (træ) eller blot vask (komposit).	Et vigtigt punkt i en travl hverdag. Mange vælger materialer, der enten kræver lidt vedligehold eller patinerer smukt uden olie.

Tabellen her er selvfølgelig kun en start, men den kan hjælpe med at strukturere tankerne. Denne guide skal give dig et ærligt og brugbart indblik i hele processen – fra den første spæde idé til den færdige terrasse. Uanset om du er klar til at kaste dig ud i det selv eller foretrækker at få hjælp, får du her et solidt fundament at bygge videre på.

Vælg det rigtige træ til det danske klima

At vælge træsort er nok den vigtigste beslutning, du kommer til at tage for din nye terrasse. Det er materialet, der definerer, hvordan terrassen ser ud om fem, ti eller tyve år, hvor meget arbejde du skal lægge i den, og ikke mindst, hvordan den føles under bare fødder en sommerdag. Lige her i København er træet ekstra udsat for lidt af hvert – fra piskende regn og fugtige efterårsdage til den bagende sommersol.

Jeg oplever tit, at folk hænger sig mest i udseendet her og nu. Men en terrasse er en langsigtet investering. Derfor er det afgørende at forstå, hvordan de forskellige træsorter klarer sig over tid i vores omskiftelige klima. Lad os se på de mest populære muligheder.

Den budgetvenlige klassiker: trykimprægneret fyr

Trykimprægneret fyr er uden tvivl den mest udbredte løsning, og det er der en simpel grund til: Du får rigtig meget terrasse for pengene. Træet er behandlet for at kunne modstå råd og svamp, hvilket er en kæmpe fordel i det fugtige danske vejr.

Fra starten har træet et lidt grønligt skær, men det forsvinder, som sol og regn arbejder med det. En terrasse i trykimprægneret fyr kræver dog en kærlig hånd med jævne mellemrum – en god oliebehandling forhindrer, at den tørrer ud, revner og bliver kedelig at se på. Med den rette pleje kan den sagtens holde i 15-20 år.

De eksklusive og holdbare: hårdttræssorter

Hvis budgettet rækker, er eksotiske hårdttræssorter som ipé, jatoba eller cumaru i en helt anden klasse. Disse træsorter er fra naturens side ekstremt tætte og tunge, og de er fulde af naturlige olier, som gør dem utroligt modstandsdygtige over for det danske klima.

Hårdttræ er et materiale, der arbejder for dig. Dets naturlige tæthed gør det svært for alger at få fodfæste, og det modstår råd og insekter uden kemisk behandling. Det er et valg, der betaler sig i det lange løb gennem minimal vedligeholdelse og enestående holdbarhed.

Ipé er stjernen i denne kategori. Den har en smuk, dyb rødbrun farve, og en levetid på over 30 år er slet ikke urealistisk, selv uden olie. Hvis man lader den stå ubehandlet, patinerer den med tiden til en elegant, sølvgrå farve. Det er en smagssag, men mange af mine kunder i København foretrækker netop det look for et vedligeholdelsesfrit og stilrent udtryk.

Det bæredygtige alternativ: varmebehandlet træ

Et nyere, men virkelig spændende alternativ, er varmebehandlet træ – typisk fyr eller ask. Her bruger man en proces, hvor træet opvarmes til høje temperaturer uden ilt. Det ændrer træets cellestruktur, fjerner sukkerstofferne og gør det utroligt formstabilt og modstandsdygtigt over for råd og svamp.

Fordelen er, at man får en holdbarhed, der minder om hårdttræets, men med træ fra europæiske skove. Det er et mere bæredygtigt valg, som tiltaler rigtig mange. Varmebehandlet træ har en smuk, gyldenbrun glød, som med tiden også vil patinere sølvgråt, hvis man lader være med at oliere det.

Denne voksende interesse for holdbare og grønnere løsninger ses tydeligt i bybilledet. Se bare udviklingen langs Københavns havn, hvor træterrasser og bådpladser skaber en levende overgang mellem vand og by. Siden år 2000 er de rekreative arealer faktisk øget med over 30 %. Tal fra kommunen viser endda, at cirka 25 % af renoveringsansøgningerne i Amager Vest siden 2010 har inkluderet udendørs træarbejde, netop drevet af et ønske om holdbarhed. Du kan se flere eksempler på Københavns arkitektoniske udvikling på Papiroeen.dk.

Sammenligning af populære træsorter

Her er en direkte sammenligning af de mest anvendte træsorter, der viser deres forventede levetid, vedligeholdelseskrav og prisniveau.

Træsort	Forventet levetid	Vedligehold	Prisniveau (materialer)
Trykimprægneret fyr	15-20 år	Årlig rens og olie anbefales for at bevare udseendet og undgå sprækker.	Lav
Ipé (Hårdttræ)	30+ år	Minimalt. Kan stå ubehandlet og patinere gråt. Rens er nok.	Høj
Varmebehandlet fyr	20-25 år	Minimalt. Kan stå ubehandlet. Olie kan bevare den gyldne farve.	Mellem

I sidste ende koger dit valg ned til tre ting: dit budget, det udtryk du drømmer om, og hvor meget tid du har lyst til at bruge på vedligeholdelse hvert år. Der findes ikke ét rigtigt svar – men der findes et rigtigt svar for dig og dit hjem.

Få det helt rigtige design til din terrasse

Når snakken falder på design, hopper de fleste direkte til tanker om træsort og farver. Men som erfaren tømrer her i København, ved jeg, at et godt design starter et helt andet sted: nemlig med den plads, du har at arbejde med. Det handler om at udnytte hver eneste kvadratmeter, uanset om det er en lille byhave, en altan eller en tagtop.

Et godt design er nemlig meget mere end bare en pæn overflade. Det skaber et funktionelt uderum, der passer perfekt ind i din hverdag.

Udnyt dine kvadratmeter med snilde

I en by som København er plads en luksus. Derfor er den største udfordring tit at få plads til alle drømmene på et begrænset areal. En af de første beslutninger handler om terrassens niveau. Skal den flugte med græsplænen og skabe en blød overgang, eller skal den hæves lidt for at fange den sidste aftensol eller give et kig over hækken?

En hævet terrasse kan give en fantastisk fornemmelse af rum og skabe en tydelig opdeling af haven. Omvendt kan en terrasse i niveau med stuegulvet visuelt forlænge dit hjem og nærmest trække stuen med udenfor på en varm sommerdag.

Et gennemtænkt design handler ikke om at tvinge en bestemt stil ned over et område. Det handler om at lytte til stedet – lyset, omgivelserne, adgangsvejene – og skabe en løsning, der føles som en naturlig og logisk forlængelse af dit hjem.

Tænk også over, hvordan I bevæger jer rundt. En terrasse skal have en naturlig "trafikåre", så man ikke skal krydse tværs igennem hyggekrogen for at nå ned til grillen eller havelågen. Det er de små, gennemtænkte detaljer, der gør den store forskel i hverdagen.

Detaljerne, der skaber rum og funktion

Når de store linjer er lagt, er det de små finesser, der for alvor løfter designet. Her er et par af de ting, jeg ofte bygger ind i træterrasser i København for at få mest muligt ud af pladsen:

• Indbyggede bænke: En fast bænk langs kanten af terrassen er en genial pladsbesparer sammenlignet med løse stole. Den fungerer samtidig som en naturlig afgrænsning og kan endda laves med opbevaring til hynder og tæpper under sædet.

• Integrerede plantekasser: Ved at bygge plantekasser direkte ind i terrassen skaber du grønne oaser uden at fylde gulvet med krukker. Det giver et roligt og sammenhængende look og kan bruges til at skærme af mod nysgerrige blikke.

• Forskellige niveauer: Selv på en lille terrasse kan et enkelt trin op eller ned skabe en følelse af forskellige rum. Det er en smart måde at adskille spisepladsen fra loungeområdet og gøre hele arealet mere levende.

Bræddernes retning er ikke ligegyldig

En detalje, som mange overser, men som har en kæmpe visuel effekt, er læggeretningen på brædderne. Det er ikke bare et praktisk valg – det er et stærkt designværktøj, der kan forme hele oplevelsen af rummet.

• Gør rummet længere: Lægger du brædderne i længderetningen på en smal terrasse, vil den syne længere og dybere. Det er et godt trick i en smal baggård.

• Skab mere bredde: Vender du derimod brædderne på tværs, vil terrassen virke bredere. Det er en klassiker, vi bruger til at få små eller smalle områder til at føles mere rummelige.

• Kreative mønstre: Hvis du vil have et helt unikt udtryk, kan man arbejde med diagonale linjer eller endda sildebensmønster. Det er mere komplekst og kræver lidt ekstra materiale, men resultatet kan blive utrolig flot.

Valget afhænger helt af, hvad du vil opnå. Det handler om at tænke over, hvordan øjet naturligt bevæger sig, og bruge bræddernes linjer til at understøtte den fornemmelse, du går efter.

Skal du have byggetilladelse til din terrasse i København?

"Kræver min nye terrasse egentlig en byggetilladelse?" Det er nok det spørgsmål, jeg får oftest, og det er helt forståeligt, for det kan godt virke som en jungle at finde rundt i. Mit svar er næsten altid det samme: Det kommer an på projektet. Reglerne i Københavns Kommune kan virke tunge, men i virkeligheden handler det om et par konkrete ting.

Lad os bryde det ned i et sprog, der er til at forstå. Målet er ikke, at du skal blive ekspert i Bygningsreglementet, men at du får en fornemmelse for, hvornår du kan bygge løs, og hvornår du skal have fat i kommunen. For os hos KK Bygningsentreprise er det helt afgørende, at der er styr på papirarbejdet fra start – det giver tryghed i processen.

Hvornår skal du søge?

Som en god tommelfingerregel er der tre ting, der afgør, om du skal søge tilladelse: højden på terrassen, dens placering i forhold til skel og om den er overdækket.

Her er de situationer, vi oftest støder på, når vi bygger træterrasser i København:

• Terrasse i terrænniveau: En terrasse, der ligger direkte på jorden eller kun er løftet en smule (typisk under 30 cm), kræver som regel ingen tilladelse. Den ses som en del af haven, på linje med en flisegang.
• Hævede terrasser: Lige så snart din terrasse bliver løftet markant fra jorden, ser kommunen anderledes på det. En hævet terrasse kan give indkigsgener for naboerne og ændre husets samlede udtryk, og derfor skal der næsten altid søges tilladelse.
• Overdækket terrasse: Drømmer du om en overdækket hyggekrog, skal du være opmærksom på, at den tæller som en tilbygning. Derfor kræver en overdækning stort set altid en byggetilladelse, fordi den tæller med i din bebyggelsesprocent.

Pas på bebyggelsesprocenten og andre faldgruber

Bebyggelsesprocenten er et vigtigt tal. Den fortæller, hvor meget du i alt må bygge på din grund. Især i København, hvor mange grunde ikke er så store, er det noget, man skal have respekt for. En overdækket terrasse kan hurtigt "spise" af de dyrebare kvadratmeter, du har lov til at bebygge.

Et godt råd: Tjek altid lokalplanen for netop dit område. Den kan have særlige krav til alt fra materialer til afstand til naboen, som er strengere end de generelle regler. Det er en lille indsats, der kan spare dig for store hovedpiner senere.

Træterrasser er blevet utroligt populære i København. Især i tætbebyggede kvarterer som Islands Brygge, hvor befolkningen voksede med hele 27 % fra 2004 til 2006, opstod der et kæmpe behov for gode, private uderum. Tal fra kommunen viser faktisk, at renoveringsprojekter i Amager Vest, herunder nye terrasser, har udgjort omkring 15-20 % af alle byggetilladelser siden årtusindskiftet. Og det er der en god grund til: En veludført terrasse kan ifølge lokale ejendomsmæglere øge boligværdien med op til 10-15 %. Du kan læse mere om den spændende udvikling på Islands Brygge her.

Processen med at søge tilladelse kan virke uoverskuelig, men den er der for at passe på både dig, dine naboer og byens udseende. Mit bedste råd er simpelt: Er du det mindste i tvivl, så ring til kommunen eller spørg en fagmand.

Hvad koster en ny træterrasse?

"Hvad løber det op i?" Det er nok det allerførste spørgsmål, de fleste stiller, når drømmen om en ny træterrasse begynder at tage form. Og det forstår jeg godt. Et realistisk budget er jo hele fundamentet for et vellykket projekt. Min fornemmeste opgave er at give dig et klart og ærligt billede af, hvad du kan forvente.

Prisen for en ny træterrasse svinger afhængigt af tre ting: dit valg af materialer, terrassens størrelse og designets kompleksitet. Der er en verden til forskel på en enkel, firkantet terrasse i trykimprægneret træ og en stor, arkitekttegnet ipé-terrasse i flere niveauer.

Hvad bestemmer den endelige pris?

Lad os se på, hvad der reelt skruer prisen op eller ned for en træterrasse her i Københavnsområdet. Det handler om mere end bare de brædder, du går på.

• Materialerne: Som vi har talt om, er der kæmpe forskel på træpriser. Trykimprægneret fyr er den mest budgetvenlige vej, mens eksotisk hårdttræ som ipé er i den helt anden ende. Materialerne er typisk den største enkeltpost.
• Terrassens størrelse: Den er ret ligetil – jo flere kvadratmeter, desto flere materialer og arbejdstimer.
• Designets kompleksitet: Drømmer du om buede former, integrerede bænke, plantekasser eller flere niveauer? Alle disse elementer kræver ekstra timer og materiale, hvilket påvirker prisen.
• Fundamentet: Hvad skal terrassen bygges på? En jævn havejord er nemmere end en grund, hvor der skal graves dybt og støbes stolpefundamenter. Særligt i byhaver med begrænset plads kan gravearbejdet hurtigt blive en ekstra omkostning.
• Ekstra detaljer: Skal der et rækværk op for sikkerhedens skyld? En trappe ned til græsset? Eller måske integreret udendørsbelysning? Disse tilvalg skal også regnes med.

Hvis du vil have en bredere fornemmelse af, hvordan materialer og arbejdsløn spiller sammen, kan du finde nogle gode principper i min guide om, hvad det koster at renovere et hus. Mange af de samme overvejelser går igen.

Konkrete priseksempler pr. kvadratmeter

For at gøre det hele lidt mere håndgribeligt, har jeg sat nogle realistiske eksempler op. Priserne her er vejledende og dækker både materialer (brædder, underkonstruktion, skruer) og professionelt tømrerarbejde. De tager udgangspunkt i en standard, rektangulær terrasse bygget på et relativt plant underlag.

Træsort	Anslået pris pr. m² (inkl. materialer og montering)	Kendetegn
Trykimprægneret fyr	1.200 – 1.800 kr.	Den budgetvenlige løsning. Kræver vedligehold, men giver meget terrasse for pengene.
Varmebehandlet fyr	1.800 – 2.500 kr.	Et godt og mere bæredygtigt valg med flot holdbarhed og minimalt vedligehold.
Hårdttræ (f.eks. Cumaru)	2.200 – 3.000 kr.	En utrolig slidstærk og smuk løsning, der holder i årtier med den rette pleje.
Hårdttræ (f.eks. Ipé)	2.800 – 4.000+ kr.	Luksusklassen. Ekstremt holdbart, nærmest vedligeholdelsesfrit og med et eksklusivt udtryk.

Husk på, at de her tal er estimater. Den endelige pris vil altid afhænge af de konkrete forhold ved netop dit projekt. Derfor anbefaler jeg altid, at du får et specifikt, skriftligt tilbud, baseret på at vi har været ude og se på opgaven.

Mit mål er altid at give dig en pris, der er både fair og gennemskuelig. Der skal ikke dukke ubehagelige overraskelser op undervejs. En god snak om budgettet fra start er den bedste vej til en løsning, der passer til både dine drømme og din pengepung.

Sådan holder du din terrasse smuk i årevis

Når vi er færdige og har pakket bilen, starter det virkelige liv for din nye træterrasse. Og her er hemmeligheden: God vedligeholdelse behøver slet ikke være kompliceret. Med lidt arbejde én gang om året kan du holde træet sundt og indbydende i mange sæsoner.

Her er min simple guide til den årlige pleje, der gør hele forskellen.

Start altid med en god forårsrengøring

Hvert forår er det samme ritual: Terrassen skal have den store tur. Vinterens mørke og fugt er den perfekte grobund for alger og snavs, som ofte efterlader en glat, grønlig hinde på brædderne. Det ser ikke kun trist ud – det kan også være farligt at gå på.

Heldigvis kommer du rigtig langt med den helt simple metode:

1. Skyl først: Giv terrassen en skyller med haveslangen for at fugte træet og løsne det værste snavs.
2. Skrub, skrub, skrub: Find en god, stiv børste frem og brug lidt knofedt. Arbejd dig systematisk fra den ene ende til den anden.
3. Brug terrasserens (kun hvis det er slemt): Sidder skidtet virkelig godt fast, kan du bruge en mild terrasserens. Husk bare at følge anvisningerne nøje.
4. Skyl grundigt efter: Til sidst skyller du hele terrassen ren for sæbe og snavs.

Et godt råd: Hold dig langt væk fra højtryksrenseren. Det virker måske som en nem løsning, men det kraftige tryk kan flænse træets fibre. Det åbner træet op og gør det endnu mere modtageligt for fugt og alger i fremtiden.

Olie eller naturlig patina? Det store spørgsmål

Når terrassen er ren og fuldstændig tør, melder det store spørgsmål sig: Skal den have olie, eller skal den ikke? Svaret afhænger helt af, hvilket look du går efter, og hvilken træsort du har.

Der er intet rigtigt eller forkert svar her. At give træet olie er et aktivt valg for at fremhæve den oprindelige, varme glød. At lade det stå ubehandlet er et lige så bevidst valg – et valg, der lader træet patinere naturligt til en smuk, sølvgrå farve.

Hvis du vælger oliebehandlingen, så gør det ordentligt. Olien skal påføres, når træet er helt tørt – og helst på en tør, overskyet dag. Tør altid overskydende olie af efter 15-20 minutter. Glemmer du det, risikerer du at ende med en klistret overflade, der aldrig rigtig tørrer.

Husk, at træ er forskelligt

Hver træsort har sin egen personlighed, også når det kommer til vedligehold.

• Trykimprægneret fyr: Denne klassiker har det bedst med en årlig omgang olie. Det beskytter mod udtørring og revner.
• Varmebehandlet træ: Kan sagtens stå uden olie og udvikle en virkelig flot, ensartet grå farve. Hvis du derimod vil bevare den gyldne tone, skal den have olie cirka hvert andet år.
• Hårdttræ (f.eks. Ipé): Ipé er fra naturens side så tæt og olierig, at den ikke behøver olie for at holde i årtier. De fleste af mine kunder, der vælger træterrasser i København af Ipé, lader den netop patinere og blive smukt sølvgrå.

Med en lille indsats hvert forår sikrer du, at din terrasse ikke bare holder, men trives. Så er den klar til at blive familiens yndlingssted i mange somre fremover.

Typiske spørgsmål fra mine kunder

Når man overvejer at få bygget en træterrasse, melder der sig næsten altid en række praktiske spørgsmål. Det er helt naturligt. Det er jo de små detaljer, der afgør, om man bliver glad for sin terrasse i mange år fremover.

Her har jeg samlet de spørgsmål, jeg oftest får, når jeg er ude hos kunder og tale om træterrasser i København.

Hvor lang tid tager det at bygge en træterrasse?

Det kommer helt an på opgaven. En almindelig, firkantet terrasse på omkring 20-30 m² på et plant underlag kan et professionelt team som vores typisk klare på 3-5 arbejdsdage. Det er fra første spadestik, til vi pakker sammen.

Skal der derimod graves ud til mange stolper, bygges trapper, eller er designet mere kringlet, så tager det selvfølgelig længere tid. Inden vi starter, laver vi hos KK Bygningsentreprise altid en klar og realistisk tidsplan, så du ved præcis, hvad du skal regne med.

Hvilke skruer skal jeg vælge til terrassen?

Her er et sted, hvor du simpelthen ikke må spare. Du skal altid bruge rustfri skruer, der er lavet til udendørs brug. Gå efter A2 kvalitet som minimum, men allerhelst A4.

A4-skruer kaldes også syrefaste, og de er det bedste valg, især hvis du bor tæt på vandet eller bygger med hårdttræ. Nogle træsorter indeholder garvesyre, der langsomt kan ødelægge skruer af dårligere kvalitet. Den lille ekstra udgift til de rigtige skruer er en rigtig god investering i terrassens samlede levetid.

Det er ofte kvaliteten af de ting, du ikke kan se – som skruerne og den underliggende konstruktion – der betyder mere end de brædder, du går på. Det er her, du lægger fundamentet for en terrasse, der holder i årtier.

Kan man bygge en træterrasse direkte oven på gamle fliser?

Ja, det kan man sagtens! Det er en løsning, vi tit bruger. Det kræver dog, at man gør det rigtigt. Det vigtigste er at sikre god ventilation under brædderne, så fugt ikke bliver fanget mellem træet og fliserne.

Vi løser det ved at lægge strøer oven på fliserne, men vi løfter dem lidt med opklodsninger. På den måde skaber vi et lille luftrum, hvor luften kan cirkulere. Det er også afgørende, at fliserne ligger stabilt og har et lille fald væk fra huset, så regnvand kan løbe væk.

Hvordan undgår jeg, at min terrasse bliver glat?

En glat terrasse er næsten altid lig med alger. Det er ikke træsorten, der er problemet, men de grønne belægninger, der vokser på den.

Den bedste medicin er forebyggelse. Sørg for at feje blade og andet snavs væk jævnligt, for det er her, algerne trives. En årlig vask med en stiv børste og rent vand gør underværker. Hvis algerne alligevel har fået fat, kan du bruge et algefjerningsmiddel. Selvom rillede brædder kan føles mere skridsikre, er det i virkeligheden en ren overflade, der er den bedste løsning på problemet.